Mannau­sstjˇri til leigu

SÝfellt fleiri fyrirtŠki leita til ■jˇnustua­ila sem sÚrhŠfa sig Ý mannau­srß­gj÷f.

═ smŠrri og me­alstˇrum fyrirtŠkjum er oft ekki mannau­sstjˇri og eru ■ß a­rir starfsmenn a­ sinna ■eim mßlaflokki ßsamt sÝnu a­alstarfi og ■ß er hŠtt vi­ a­ starfsmannamßlin lendi ne­st Ý bunkanum og ■vÝ er Ý raun enginn a­ sinna ■eim.═ stŠrri fyrirtŠkjum me­ starfandi mannau­sstjˇra getur oft ß tÝ­um ■urft stu­ning vegna mannau­smßla.

Flestir eru me­vita­ir um mikilvŠgi ■ess a­ sinna mannau­smßlum vel og gera sÚr grein fyrir ■vÝ a­ mannau­urinn er ein mikilvŠgasta au­lind fyrirtŠkisins.

Ůjˇnustan felur Ý sÚr stu­ning, rß­gj÷f og umsjˇn me­ ÷llu er vi­kemur mannau­smßlum.

Starfsgreiningar/Starfslřsingar

Vi­ starfsgreiningu eru st÷rf greind kerfisbundi­ Ý ■eim tilgangi a­ skilja umfang ■eirra betur, hva­ Ý ■eim felst og hvers ■au krefjast. Starfsgreining leggur grunninn a­ vali ß starfsm÷nnum, vi­ framkvŠmd frammist÷­umats , ger­ starfslřsinga og ßkvar­anat÷ku um laun.

Starfslřsingar eru hornsteinn mannau­sstjˇrnunar fyrirtŠkis og tŠki­ sem ˙rvinnsla annarra starfsmannamßla byggir ß. Ţtarleg starfsgreining er lykillinn a­ gˇ­ri starfslřsingu. Greinargˇ­ar starfslřsingar eru grundv÷llur faglegra rß­ninga og undirsta­a starfs■rˇunarsamtala.

Starfslřsingar eru mikilvŠgt verkfŠri sem gagnast stjˇrnendum og starfsm÷nnum ß řmsan hßtt. Faglega unnin starfslřsing er ÷flugt stjˇrntŠki og umgj÷r­ um starfi­, ■ar koma fram meginkr÷fur s.s. hlutverk, ßbyrg­ og helstu verkefni starfsmanns.

Starfsma­ur veit til hvers er Štlast af honum Ý starfi sem kemur t.d. Ý veg fyrir řmiskonar ßrekstra og eykur sjßlfstraust og gerir vinnuframlag starfsmanns skilvirkara. Starfslřsing er ennfremur mikilvŠgur grunnur til a­ meta frammist÷­u starfsmanns.

Vel ger­ starfslřsing er nau­synlegur upphafspunktur hvers rß­ningaferils og gerir leitina a­ hŠfasta einstaklingnum markvissari og au­veldar upplřsingagj÷f til efnilegra umsŠkjenda. ┴ grundvelli megin ßbyrg­asvi­s og verkefna starfsins er mat lagt ß hva­a hŠfni og ■ekkingu ■arf til a­ nß gˇ­um ßrangri Ý starfinu.

Starfsmannasamt÷l

Tilgangur starfsmannasamtala er m.a. a­ gefa starfsfˇlki og stjˇrnendum tŠkifŠri til a­ rŠ­a saman vi­ ■Šgilegar a­stŠ­ur um starfi­, frammist÷­u og framtÝ­ina me­ skipul÷g­um hŠtti. Starfsmannasamt÷l hafa ■a­ a­ markmi­i a­ efla og bŠta samstarf og samskipti, auka starfsßnŠgju, meta ■÷rf ß frŠ­slu og fullnřta hŠfileika starfsfˇlks og rŠ­a vŠntingar og ˇskir um starfs■rˇun.

MikilvŠgt er a­ stjˇrnendur jafnt sem almennir starfsmenn sÚu vel undirb˙nir fyrir starfsmannasamtali­. Til dŠmis er ßrÝ­andi a­ allir a­ilar geri sÚr grein fyrir a­ starfsmannasamtal er ekki launasamtal heldur er tilgangur ■ess a­ yfirma­ur og starfsma­ur vinni saman a­ starfs■rˇun, markmi­asetningu og endurgj÷f. Starfsmannasamt÷l skapa ■vÝ vettvang til uppbyggilegrar yfirfer­ar og umrŠ­u um ■a­ sem vel er gert og hva­ betur mß fara.

Launasamt÷l

Oft reynist vel a­ fß utana­komandi a­ila til a­sto­ar vi­ a­ mˇta launastr˙kt˙r fyrtŠkis og er ■ß byggt ß starfsgreiningum, starfslřsingum og frammist÷­umati.

Starfslok/Uppsagnir

Hvernig sta­i­ er a­ upps÷gnum e­a vi­ hef­bundin starfslok skiptir miklu mßli fyrir starfsanda. Meta ■arf t.d. hvort vilji og ■÷rf sÚ ß a­ vi­komandi fßi frekari a­sto­ og lßgmarka neikvŠ­ ßhrif vegna starfsloka/uppsagnar innan fyrirtŠkisins. Uppsagnir eru Ý e­li sÝnu vi­kvŠmur mßlaflokkur og ■vÝ ■arf a­ vanda vel til verka og tryggja a­ allir gangi sem sßttastir frß bor­i.

Einnig er mikilvŠgt a­ draga sem mest ˙r ■eim ■ekkingamissi sem getur ßtt sÚr sta­ ■egar starfsma­ur lŠtur af st÷rfum. Nau­synlegt er a­ gera vi­eigandi rß­stafanir Ý tÝma og a­sto­a rß­gjafar okkar fyrirtŠki vi­ slÝka greiningarvinnu og vi­brag­sߊtlanir til a­ lßgmarka neikvŠ­ ßhrif starfsloka ß rekstur ■eirra.

Vi­horfskannanir/Vinnusta­agreiningar

Vi­horfskannanir eru nřttar Ý Š auknara mŠli til ■ess a­ mŠla og greina ■Štti ß bor­ vi­ starfsßnŠgju, vŠntingar og vi­horf starfsfˇlks til řmissa ■ßtta (Innri vi­horfskannanir). Einnig geta ■Šr gefi­ gˇ­a mynd af vi­horfi vi­skiptavina e­a ■eirra sem nřta ■jˇnustu vi­komandi fyrirtŠkis e­a stofnunar(Ytri vi­horfskannanir) og ■annig or­i­ lykillinn a­ umbˇtum.